Mahmutlar

I takt med den voksende interesse for Alanya og køb af ferieboliger langs den tyrkiske middelhavskyst har byen bredt sig mod vest og mod øst, til en perlerække af badebyer. Således er Alanya i dag næsten sammenbygget med badebyen Mahmutlar, hvor Pamfilia Residence er beliggende.

Hvis man ønsker at bo lidt mere roligt, så er Mahmutlar en rigtig lille oase, hvor afslappethed, hygge og ro er de fremherskende temaer i lokalsamfundet.

Mahmutlar er beliggende i det vidtstrakte og let skrånende landområde mellem de betagende Taurusbjerge og middelhavs-kysten. Områderne omkring Mahmutlar og Pamfilia Residence er hovedsageligt landbrugsland, præget af plantager med frugttræer samt dyrkning af grøntsager.

Blomsterbedene langs de brede boulevardlignende hovedgader i Mahmutlar skaber en hyggelig middelhavsatmosfære omkring de mange fortovsrestauranter og forretninger.
