Købsprocedure

Ferieboliger

1.
Gennemgå det samlede materiale om Pamfilia Residence grundigt, og foretag eventuelt sammenligning med andre tilsvarende projekter.

2.
Beslut dig for køb af feriebolig i Pamfilia Residence. Vælg en af feriebolig.

3.
Kontakt Marselisberg, hvorefter der aftales et møde. På mødet får du yderligere information, og der indgås eventuelt skriftlig aftale om køb.

4.
Når du har underskrevet en købsaftale med Marselisberg om køb af feriebolig i Pamfilia Residence kan du inden for 6 hverdage fortryde, og i den periode kan du:
- Kontakte rådgivere (advokat, bank, revisor o. lign.)
- Besigtige projektet

5.
Når du efter 6 hverdage fastholder dit køb, er aftalen bindende, og du skal deponere - eller etablere bankgaranti for en del af købesummen. Inden skøderegistrering og før overtagelse skal du, når der er tale om en kontanthandel, stille sikkerhed for den resterende del af købesummen. Når der er tale om en finansieret handel underskrives gældsbrevet til dækning af restkøbesummen.

6.
Deponering af købesummen sker på en spærret konto. Den samlede købesum frigives ikke før du og eventuelle medejere har fået alle dokumenter indleveret til tinglysning og således er sikret skøde.

7.
Når forholdene omkring købesummen er på plads iværksættes registreringsproceduren. Marselisberg er behjælpelig med opfyldelse af alle formaliteter i den forbindelse.

Udover selve købesummen skal du, i forbindelse med registrering af købet, betale stempelafgift for registrering af skøde (tapu) i Tyrkiet på 3% af købesummen samt ca. Euro 1.000 til ibrugningstilladelse (Iskan). 

I forbindelse med registreringsproceduren skal danske statsborgere ansøge om midlertidig opholdstilladelse. Omkostningerne hertil beløber sig til ca. kr. 3.000,-

8.
Ferieboligen leveres indflytningsklar – og mange dejlige oplevelser i de næste mange år i Sydens venlige klima ligger forude. 

Til toppen