Købsomkostninger
Registreringsproceduren af købet forestås af en tyrkisk advokat.
I forbindelse med indgåelse af købsaftalen aftaler vi en frist indenfor hvilken du og eventuelle medejere skal til Alanya og ansøge om opholdstilladelse og give fuldmagt til den tyrkiske advokat.
På baggrund af opholdstilladelsen og fuldmagt sørger advokaten for registrering af købet hos de tyrkiske myndigheder, bl.a. Alanya Kommune og Land Registry Office (tapu-kontoret). Han sørger også for tilmelding hos leverandørerne af vand og elektricitet. Endelig sørger advokaten for ansøgning om godkendelse af købet hos de tyrkiske militærmyndigheder.
Marselisberg formidler og sikrer al kommunikation mellem dig og den tyrkiske advokat.
Udover selve købesummen skal du, i forbindelse med registrering af skødet, betale udgifterne til opholdstilladelse ca. 600 EURO, stempelafgift for registrering af skødet (tapu) i Tyrkiet på ca. 3% af købesummen, tinglysningsgebyr på 150 EURO, lovpligtig jordskælvsforsikring på 50 EURO samt udgift til Iskan (endelig ibrugtagningstilladelse) på ca. 1000 EURO.
Du skal herudover påregne udgift til rejse til Alanya (opholdstilladelse og fuldmagt) samt en mindre udgift til 10 pasfotos. Hertil kommer tilvejebringelse af et beløb på 2.400 EURO til indsættelse på en tyrkisk bankbog, når der ansøges om opholdstilladelse. Beløbet kan hæves fra kontoen så snart opholdstilladelsen er meddelt, hvilket plejer at være 1-2 uger efter ansøgning er indgivet.
Alle øvrige omkostninger, bl.a. ansøgningsgebyr til de militære myndigheder, tilslutningsgebyr til vand- og elektricitets-leverandørerne, notarudgifter samt honorar til advokat betales af Marselisberg.
Ovennævnte omkostningsfordeling mellem køber og sælger forudsætter, at du benytter den advokat, som Marselisberg anviser.
