Ferieboliger

Kvalitetsmaterialer

Tyrkiet er et land med mange naturrigdomme, hvilket tydeligt fremgår, når der vælges byggematerialer. Mange nordeuropæere bliver imponerede, når de ser udvalget af granit, marmor, fliser og sanitet. 

Nyopførte ferieboliger

Ferieboligerne i Pamfilia Residence har et bruttoareal på henholdsvis 109 m2 og 120 m2 og er af meget høj kvalitet. Marselisberg har alligevel valgt at opgradere lejlighederne i bygning B og C. Opgraderingerne omfatter indretning og ekstra udstyr.  

Stilfuld arkitektur og indretning

Ved indgangen til området bemærker man med det samme den enkle arkitektur, der ligger til grund for de høje, slanke bygninger. Når man tager en af de to elevatorer op til sin lejlighed, passerer den hvide brandsikrede hoveddør til lejligheden og går ud på balkonen, bemærker man, hvorledes de valgte materialer indbyrdes er afstemt. 
Farver og struktur i granitten på trapper og gangarealer matcher den smukke travertin, der anvendes som gulv og fodlister i stue og værelser samt på balkonerne. 

Aircondition i alle rum

Fra 6. sal og opefter er der havudsigt, men mange holder endnu mere af udsigten til de bagvedliggende Taurusbjerge.
Vejret er godt hele året, men sommeren er naturligvis den varmeste årstid. Derfor har Marselisberg som en ekstra fordel for køberne installeret aircondition i stue og i soveværelser med køling/varme. 

Funktionelt, moderne køkken

Farven i det moderne, hvide køkken brydes af en sort granitbordplade med sølvnister. 
Alle hvidevarer er af mærket Siemens med børstet stålfront. I køkkenet findes køleskab med fryser, indbygget ovn og keramisk kogeplade, emhætte og opvaskemaskine. 

Elegante badeværelser

Badeværelserne er noget for sig. Hvid sanitet og sorte fliser på gulvet. Væggene er beklædt med aflange, glaserede fliser kun brudt af en sort frise i øjenhøjde og ved gulvet. På det største badeværelse er der badeværelsesmøbel med samme sorte granitbordplade som i køkkenet med underlimet håndvask, indbygget vaskemaskine med indbygget tørretumbler, væghængt toiletkumme og boblebad.

Det andet badeværelse er elegant udstyret med firkantet håndvask, væghængt toiletkumme og bruseniche . 

Til toppen